<< Tilbage


Vedtægter for Sailing Denmark
28. Apr. 2009  Kl. 01:32:04  af: Sandeep Sander

Vedtægterne er udarbejdet og afstemt med henblik på maksimalt samarbejde.


I vedtægterne står der om foreningens formål:

Sailing Denmark er en uafhængig interesseorganisation for unge sejlere under 25 år, uanset hvilken jolle, kølbåd eller bræt de sejler. Foreningen supplerer eksisterende og fremtidige klasseorganisationer (for joller, kølbåde m.v.) og samarbejder med disse.

Foreningens formål er at fremme sejlsporten og støtte ungdomssejlere, primært i Danmark, herunder at arbejde for sunde og glade ungdomssejlere, som (for)bliver sejlere for livet, og som gennem sejlsporten får sjove, lærerige og udfordrende oplevelser, etablerer venskaber samt lærer om godt sømand- og kammeratskab, ligesom foreningen vil indsamle midler og skaffe anden støtte til brug for opnåelse af foranstående.

Foreningen har tre hovedaktivitetsområder:

1      Indsamle midler og skaffe anden støtte fra sponsorer, fonde og andre kilder;

2      Tilbyde administrationen til en eller flere klasseorganisationer, såfremt en klasseorganisation fremsætter ønske herom; og

3      Tilbyde bistand med kommunikation, primært i relation til medier, og dermed i sammenhæng med indsamling af midler og fremskaffelse af anden støtte.

Foreningens virke skal være ”not for profit”, og de midler, som tilvejebringes via kontingentbetalinger og foreningens aktiviteter, skal således anvendes til brug for opnåelse af foreningens formål, hvilket dog ikke skal være til hinder for, at foreningen oparbejder et fornødent og betryggende kapitalberedskab.

Klik her og læs Sailing Denmarks samlede vedtægter, besluttet på den stiftende generalforsamling den 24. april 2009

Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer, så skriv en email til bestyrelsen@sailingdenmark.dk.

Med sejlerhilsen

Sandeep Sander, formand

Billedtekst: Sailing Denmark skal bl.a. indsamle midler og skaffe anden støtte fra sponsorer, fonde og andre kilder.

   E-mail Nyheden


  NYHEDER
» 04. apr. 2010 250 sejlerjakker mere - bestil NU
» 16. mar. 2010 Bestil en flot sejlerjakke med dit navn til ialt 130 kr
» 03. jan. 2010 De frivilliges årti
» 03. jan. 2010 Sejler, du kan gøre en forskel
» 27. dec. 2009 ALUFLAM sponserer redningsveste
» 23. dec. 2009 Årets julegave: 500 flotte sejlerjakker
» 30. nov. 2009 Næstformand i Sailing Denmark vinder Dubai Gold Cup i RC44
» 30. nov. 2009 Sailing Denmark strategiplan 2010-15 til høring
» 29. nov. 2009 Et år med Sailing Denmark viser behov og resultater
» 19. maj. 2009 Alle klasseorganisationer er velkomne til at søge om støtte
Side 1 af 2